Lys
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Lys (flertydig). (artikler, som begynder med Lys)
Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje, men kan også benyttes synonymt med elektromagnetisk stråling.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Lysets egenskaber
Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - med mindre andet er nævnt) og polarisering.
Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder typisk udsender lys med flere forskellige frekvenser.
Bølgelængden af synligt ligger i intervallet fra ca. 380 nm til ca. 740 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet (omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:
| farve | vakuumbølgelængde i nm | frekvens i THz |
|---|---|---|
| rød | 625-740 | 480-405 |
| orange | 590-625 | 510-480 |
| gul | 565-590 | 530-510 |
| grøn | 520-565 | 580-530 |
| cyan | 500-520 | 600-580 |
| blå | 450-500 | 670-600 |
| indigo | 430-450 | 700-670 |
| violet | 380-430 | 790-700 |
Mere kortbølget stråling kaldes ultraviolet lys eller UV, og mere langbølget stråling kaldes infrarødt lys eller IR. I huden findes varmefølsomme receptorer som omdanner IR til varme. I huden findes endvidere pigment som aktiveres når huden udsættes for UV. Nogle dyr, f.eks. bier, kan se UV, mens andre dyr, f.eks. klapperslanger, kan se IR.
Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Alle iagttagere i jævn indbyrdes bevægelse vil ifølge den specielle relativitetsteori måle den samme hastighed, nemlig lysets hastighed i vakuum, som er 299.792.458 meter per sekund.
Studiet af lysets opførsel under forskellige omstændigheder benævnes (fysisk) optik. Når lys f.eks. passerer gennemsigtige medier som luft, vand eller glas, vil lysets hastighed være mindre end i vakuum svarende til en mindre bølgelængde. Som konsekvens heraf vil lyset brydes, dvs. ændre retning. Brydningsindekset er et mål for stoffets evne til at bryde lyset. Per definition er brydningsindekset forholdet mellem lysets hastighed i vakuum og lysets hastighed i mediet.
| Medium | Brydningsindeks | Lyshastighed i km/s |
| Vakuum | 1,00000 | 299'792,458 km/s - international standard |
| Luft | 1,00029 | 299'703 |
| Vand | 1,33 | 225'408 |
| Vinduesglas | 1,50 | 199'862 |
Lys har såvel bølgeegenskaber som partikelegenskaber. Bølgeegenskaberne viser sig bl.a. i situationer hvor lyset afbøjes, f.eks. i et optisk gitter. Afbøjningen i et gitter beskrives bedst ved at tænke på lys som bøger, der kan interferere. Partikelegenskaberne viser sig bl.a. i situationer hvor lys absorberes eller emitteres, f.eks. ved vekselvirkning med et atom, et molekyle eller et faststof. Vekselvirkninger mellem lys og stof beskrives bedst ved at tænke på lys som partikler, såkaldte fotoner.
[redigér] Måling af lys
Følgende størrelser er relevante for studiet af lysfænomener:
[redigér] Lyskilder
- termisk stråling (også sortlegeme-stråling)
- glødelamper
- Solens lys
- glødende partikler i flammer (se ild)
- atomiske spektrale emission (emissionslinjer kan enten skyldes stimuleret eller spontan lysudsendelse)
- acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)
- fluorescens
- fosforescens
- bioluminiscens
- sonoluminiscens
- triboluminiscens
- radioaktivt henfald
- partikel-antipartikel-annihilation
[redigér] Se også
| Det elektromagnetiske spektrum (lave til høje frekvenser): |
| Lave frekvenser: Radiobølger |
| ELF | VF | VLF | LF (Langbølgebåndet) | MF (Mellembølgebåndet) | Kortbølgebåndet (HF) | VHF (TV via VHF bånd I, FM via VHF bånd II, TV via VHF bånd III) | UHF (TV via UHF bånd V, TV via UHF bånd IV) | SHF (DBS) | EHF |
| Høje frekvenser: Lys og Stråling |
| IR (FIR, IIR, MIR, NIR) | Synlige spektrum | UV (NUV, EUV) | SX | HX | γ |
| Relaterede emner: |
| Sollys | Termisk energi | Fotosyntese | Solenergi | Solcelle | Solvarme | Solen | Radioantenne | Radiofoni |
[redigér] Eksterne henvisninger
- Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode: "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum...levetid vil være mange gange større end elektriske pærers... (App. Phys. Let. 30/7-01)".
- Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum, The Known Spectrum, an explorer's map
- Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..."
 |
 Bølge | Lys | Optik  |